Vurderingsprincip
Hej. Vi er en forholdsvis ny forening (2005) som hidtil har benyttet anskaffelsessum som vurderingsgrundlag. Jeg mener dette nu er utidssvarende og ønsker at foreningen skal overgå til offentlig vurdering. Denne mening deles dog ikke af alle i foreningen, hvilket jeg har svært ved at forstå. Kan I nævne hvilke fordele der er ved at fortsætte med anskaffelsessum iforhold til offentlig vurdering. Hvorledes kan jeg overbevise andelshaverne om at offentlig vurdering er at foretrække, så jeg ikke fremstår utroværdig? Med venlig hilsen
Ejerforeningsnavn: Ravnbjergparken
Navn: Jan Jiri Frandsen
Kære Jan Jiri Frandsen
Det er alene en genralforsamling der kan beslutte hvilken metode der anvendes til fastsættelse af andelskronen.
Når det er sagt så kan jeg oplyse at lange hovedparten af foreninger i dag anvender den offentlige vurdering til fastsættelse af andelsværdien og at det generelt har været således at alene nystartede foreninger anvendte anskaffelsesprisen. I mange tilfælde var/er dette nødvendigt i de første 1-2 år da der ikke foreligger en vurdering før byggeriet er endeligt godkendt og færdig meldt.
Jeg synes du skal lave et forslag til generalforsamlingen således at I kan få en diskussion om hvilken metode I ønsker at følge. generelt kan man sige at anskaffelsesværdi metoden giver den laveste værdi.
Held og lykke.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål