Vurdering af “god vedligeholdelse” m.m.
Hej! Jeg er ved at købe min nabolejlighed til sammenlægning. Selv har jeg været andelshaver fra vi var lejere for ca. 10-11 år siden. Nabolejligheden har indtil videre kun været lejelejlighed og nu med andelsforeningen som sælger. Vurderingensmanden – der alene er valgt af foreningen – har sat 3200 kroner på en nyopsat måler med kun 1 gruppe, som jeg ved sammenlægning skal fjerne, da der kun må være en måler. Måleren er med et almindeligt HFI relæ, mens mit er et moderne VHFI relæ og med 3 grupper. Man vil også have 4500 kroner for “god vedligeholdelse”. Jeg er vildt uenig. Gulvene er – måske – lakeret 1 gang og både ovenpå malerpletter og slebet og lakeret rundt om f.eks. en kommode i soveværelset. Dører og karme er malede, men med tydelige mærker efter at dørene har været lukket inden malingen har været tør. Ligeledes er der steder hvor malingen er stødt af. Et lille baderum er lavet for 4-6 år siden. Almindelige hvide fliser til 1,80 op ad væggene. Baderummet er ca. 1 m2. Det vil man have 26.000 kroner for. Selve toilettet er grimt og til nedrivning, da vi jo ikke skal have 2 toiletter. Selve andelen står til ca. 4000 kroner pr. m2 og lejligheden er på 64-65 m2. Synes I at det man forlanger er rimeligt? Det er et førstegangssalg og med mange påtvungne ugifter for at imødekomme de krav andelsforeningen stiller til sammenlægning. F.eks. kun en hoveddør, sammenlægning at el til kun 1 måler. Med venlig hilsen Paul Alring
Foreningsnavn: Poppelgården
Navn: Paul Alring
Kære Paul Alring
Jeg er i den situation at vi administrere den forening du bor i hvorfor jeg kort har undersøgt sagen. Når der foreligger en vurderingsrapport udarbejdet af en vurderingsmand er denne altid udgangspunkt for fastsættelse af forbedringer.
Du spørger om det er rimeligt at du skal betale for feks. et relæ når dette alligevel skal nedlægges ved sammenlægningen og ja sådan er reglerne man skal betale for de forbedringer der er i andelen når man køber denne, i dit tilfælde er forbedringerne udfærdiget af foreningen idet tidligere beboer var lejer hvorfor foreningen skal betales for de forbedringer de har udført mens lejligheden var en lejelejlighed. At en forbedring efter overtagelsen forsvinder og dermed ingen værdi har, berettiger ikke til at en køber ikke skal betale for disse.
Håber dette er svar nok, ellers er du velkommen tl at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål