Verserende sag om manglende vådrumssikring/skimmelsvamp og hul i zinkinddækning
Kære Andelsportal,
Jeg er i en uheldig situation, hvor en retsag er pågående i badeværelset i min lejlighed og jeg må derfor ikke udbedre noget og for 4 uger sider, er der kommet synlig skimmelsvamp i stuen op til badeværelset ca ø 12 cm og der lugter “gammelt”.
Jeg overtog lejligheden 1. juni 2013 med mistanke om manglende vådrumssikring, som jeg påpegede ved synet og fik sidenhen (på synsmandens opfordring) en VVS installatør ud, der bekræftede min mistanke og jeg gjorde krav gældende over for sælger d. 25. april 2014, som afviste og sagen skal endelig for Retten telefonisk d. 19. okt.
Ved synet gjorde jeg både synsmand og Andelsforening opmærksom på en gammel skimmelplet på væggen, efter jeg havde fjernet tapetet. De sagde det var en gammel plet og jeg skulle vaske i klorin og male. Det gjorde jeg og den er så kommet tilbage. Har Andelsforeningen slet intet ansvar? Når det gælder en mulig udsivning af vand og at jeg gjorde indsigelse ved synet/købet?Jeg tænker at skaden heller ikke bliver mindre.
Jeg har endnu ikke informeret Andelsforeningen om genopdagelsen af skimmelpletten, da der står i vedtægterne at andelshaver har ansvar for indvendig vedligeholdelse og min advokat fortæller at jeg ikke må ændre noget, før der har været syn og skøn. Og Andelsforeningen har afvist mig i alle henvendelser ellers og sagt det er en sag mellem køber og sælger. Hvordan skal jeg forholde mig?
Min advokat råder mig til at få det undersøgt om det er sundhedsskadeligt. Det er bare sådan at sådan en test koster 7-8.000 plus moms iflg Teknologisk Institut og så kan jeg i øvrigt ikke bruge den i Retten, fordi den er ensidigt bestilt.
Jeg skrev til mit forsikringsselskab Top Danmark (som sørger for sagsomkostninger) som svarede telefonisk, at de ikke vil betale test eller genhusning (hvis nødvendigt) fordi det er andelslejlighed – men de ville gøre det for lejere. Men jeg ejer jo kun en brugsret, så det undrer mig?
Ydermere er der hul i zinkinddækningen ved tagvinduerne pga forkert materialevalg ved Andelsforeningens fornyelse af taget og de har kørt sag mod byggefirmaet flere år før jeg overtog lejligheden i 2013. Jeg tog billeder af skaderne for to år siden og sagde at jeg var nervøs for at der kom vand ind. De sagde jeg skulle tape en plasticpose på, (hvilket jo ikke holder).
Der står i vedtægterne at andelshaveren har pligt til at indberette opdagede skader med det samme. Men har Andelsforeningen ingen pligt til at udbedre skaden?
Jeg kan forstå at mange beboere har samme problemer, men der sker intet.
Undskyld min lange mail. Jeg er ikke heldig med denne Andelsforening/lejlighed.
Med venlige hilsner
Hej Anita,
Det første forhold skal gøres gældende overfor sælger. Det andet forhold er foreningens ansvar og foreningen er forpligtet til at foretage udbedring.
Flere spørgsmål