Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Venteliste

Hvordan undgår jeg at blive sprunget over i boligkøen? I min mors andelsboligforening er jeg skrevet op som nr. 4 på venteliste. Nu er der en lejlighed til salg, og der er en god chance for at min kone og jeg vil få den tilbudt, da ingen foran på listen ønsker at flytte ind. Her bliver det så lidt kompliceret: Nr. 1 på ventelisten har en lillebror, som er nr. 10 el. 11 på ventelisten. Nr. 1 overvejer nu at købe lejligheden, vente en måned, og så sælge til sin lillebror. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, overvejer nr. 1 at købe den sammen med sin lillebror, og derefter overdrage den til ham. Det lader til at de overvejer flere muligheder for at få ham foran i køen hvilket jeg mener er moralsk forkasteligt! Men noget helt andet er om det er juridisk forkert! Hvad skal der til for at min ”rette” plads i køen sikres, så lejligheden går videre til rette person i forhold til ventelisten, hvilket vel må være hele ideen og intentionen med at lave ventelister?

Vores svar fra

Jeg går ud fra, at vedtægterne er indrettet sådan, at andelshaverne har ret til blandt andet at overdrage til søskende før eventuelle personer på interne ventelister skal spørges! (?).

Den beskrevne konstruktion lyder umiddelbart som en omgåelse af vedtægten og vil i givet fald kunne tilsidesættes som sådan. Hvis bestyrelsen er opmærksom på problemstillingen, bør bestyrelsen i forbindelse med godkendelsen af den første overdragelsesaftale gør opmærksom på, at en senere overdragelse – gennemført som en omgåelse af vedtægten – ikke vil blive accepteret.
 
 
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.