Venteliste – har man rettigheder som sælger eller køber
Jeg skal købe en ny andelslejlighed i min boligforening. Derfor har jeg varslet salg af min andel til bestyrelsen d.210108 med salg d. 010408 (hvor jeg skal købe) – angivet pris og vurdering mm.Jeg hører førstegang fra 2 beboer på intern venteliste d 10.02 Samme dag er de blevet orienteret om at jeg skal sælge.(jeg har rykket venteliste formanden X 2 i de 3 uger. som har sagt der er god tid! )Den ene vil gerne købe men står ikke øverst på listen.” Venteliste bestyreren” har sagt jeg skal være tålmodig da der er andre som lige skal hjem fra ferie. Har man rettigheder som sælger eller køber i en andelsboligfoening? Når bestyrelsen trækker processen ud?Hvem skal betale for, set udfra mit synspunkt “nøl”?
Hvis spørgsmålet ikke er reguleret i vedtægten eller i eventuelle regler for ventelisten – hvilket du bør kontrollere – vil foreningen typisk have op til 3 måneder til at gennemføre en overdragelse, idet foreningen naturligvis skal søge at fremme salget inden for rimelighedens grænser.
Du bør derfor nok ruste dig med en anelse tålmodighed, idet eventuelt interesserede på ventelisten skal have mulighed for at vende tilbage. Meget længere tid bør der dog nok ikke gå og ellers bør du skrive herom til foreningen.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål