Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Energidrift A/S

Er ændring af vedtægt forskelsbehandling?

Hej Advokat Erik,

Min kone og jeg har boet i vores andelslejlighed i 21 år. Vi bor på 4. sal.

Vor andelsboligforenings generalforsamling vedtaget i februar 2003 at alle 4. sals andelshavere kunne købe en del af tørreloftetsarealet ovenpå deres lejligheder til udvidelser. 3 andelshaverne har allerede købt og bygget, men nu hvor at vi har bedt om at gøre det, har andelsboligforeningsbestyrelsen indkaldt til et ekstraordinære generalforsamling med et forslag om at slette vedtægt …og vores mulighed for at bygge.

Vi synes det er urimeligt og det er forskelsbehandling. Er det ikke meningen, at alle skal behandles ens i en forening? …og hvorfor kan 3 andelshavere bygge, men vi får ikke lov?

Hvad synes du Erik?

På forhånd tak for din hjælp
Med venlig hilsen
Robert Bates & Li Qing

— Robert Bates

Vores svar fra

Jeg forstår din frustration.

Umiddelbart gælder der en foreningsretlig lighedsgrundsætning, hvilket sætter grænser for hvilke beslutninger foreningen – herunder generalforsamlingen – kan træffe. Jeg har ikke kendskab til, om der foreligger domme på situationer som den du beskriver, men det er min vurdering, at en sådan beslutning kun bør accepteres, hvis det af bygningstekniske grunde eller lignende er nødvendigt, at den sidste del af tagrummet ikke indrettes til bolig.

Du bør indledningsvis fremføre lighedsgrundsætningssynspunkter for bestyrelsen for at undersøge om det ad den vej er muligt at formå bestyrelsen at trække forslaget tilbage. På den måde vil du også blive bekendt med, om der er bygge- eller brandtekniske årsager til at bestyrelsen ikke vil lade jer udvide op i tagrummet.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig for drøftelse.

Erik Matthiesen
Om forfatteren Jeg er advokat hos ADVODAN Helsingør og har i en årrække rådgivet om spørgsmål omkring andelsboligforeninger og om køb og salg af andelsboliger. Ligeledes har jeg speciale i retssagsbehandling, i hvilken forbindelse jeg har møderet for Højesteret. Jeg fører eksempelvis retssager om mangler ved andelslejligheder, hvilke retssager oftest føres med omkostningsafdækning via klienternes retshjælpsforsikring.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.