Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Vedr. tidligere salg af andelshave

Vi, mine brødre og jeg er blevte kontaktet vedr. et tidligere salg af vores forældres andelshave. Vi solgte den for ca. 6-7 år siden. Vi er blevet kontaktet af en fra Jurist og skødehuset. Han beder om kopi af skifteretsattest og vores og vores foældres cpr. nr. og navn, som han skal bruge til oprettelse af skøde til nuværende ejer. Vi er utrygge ved blot at udlevere disse, da vi ikke kan finde ham under Advokatnøglen og han iøvrigt anvender g.mail og ikke en mailadr. som synes firmarelateret. Hvordan kan du anbefale os, at håndterere denne sag. har vi pligt til at videregive disse oplysninger.? Jeg ser frem til et svar, da vi lige nu føler os temmelig pressede.

Vores svar fra

Jeg har noget svært ved at gennemskue, hvorfor dine forældre fortsat er registreret i tingbogen. Mit gæt er, at der er tale om et pantebrev eller skøde på lejet grund – og ikke om en andel i en andelsboligforening.

Jeg er næsten sikker på, at der er tale om en registrering, der i forbindelse med den digitale tinglysning er overført i det nye system.

I har pligt til at medvirke til, at forholdet bringes på plads.

Jeg forstår udmærket jeres skepsis: Den ”rigtige” løsning er, at I sender skifteretsattesten til juristen/advokaten og meddeler, at I selv vil tingtræde tinglysning med NemID, når han har oprettet dokumenterne. Så får I klarhed over, hvad I medvirker til. Men det vil være vanskeligt at overskue.

Alternativet er, at juristen/advokaten på tilfredsstillende vis forklarer, hvad fuldmagten skal bruges til, og at I føjer ham.

Tredje løsning er, at I går til advokat og giver ham de fornødne fuldmagter, men det får I jo så en udgift ud af.

Venlig hilsen
Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.