Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Vedr. fejl og mangler: Hvem er ansvarlig?

Da der er opstået en tvist, som tilsyneladende falder uden for ABF-håndbogens regler (tillige med andre) har vi følgende spørgsmål. Tvist: Bestyrelsen i den forening hvor vi har købt andel, har varetaget sælgers rettigheder og pligter i forbindelse med overdragelsen. Dvs. stået for at få vurderet lejligheden, bestilt håndværkere til at udbedre skader, forvaltet vurderingsrapportens afsatte beløb til genopretning af lejlighedens dårlige stand m.m. Da vi var utilfredse med den måde vi mente de gik ind og forvaltede vores rettigheder, søgte vi rådgivning hos en advokat, som fandt 2 forhold der kunne peges på, som var reelle problemer. 10.000.- kroner fra vurderingsrapporten er ikke brugt (i hvert fald ikke til det de er afsat til) og en del af en gulvreparation, som ligeledes blev vurderet som del af genopretning af lejligheden, blev aflyst da gulvet var “for ødelagt”. Vi meddelte bestyrelsen dette, som efterfølgende overgav sagen til foreningens administrator. Administrator er blevet gjort opmærksom på de forhold, som vi mener er ufærdige. De er ligeledes blevet gjort opmærksom på at sælger på intet tidspunkt har ageret part i denne sag. De bliver dog ved med at henvise til at det må være en sag mellem os og sælger. Spørgsmål: – Er det korrekt at det udelukkende er en sag ml. os og sælger? (sælger har aldrig været indblandet) – Og hvis ja, hvilken betydning har det for os og vores videre færd i denne sag? – Hvor kan ansvaret for vores tab (ca. 25000) placeres? Er det et sted ml. bestyrelse, administration og vurderingsrådgiver? Eller er det kun vores eget ansvar at pengene er tabt? Vi håber meget at I har mulighed for at rådgive os til en eller flere mulige veje at gå, da det er temmelig frustrerende at være fanget i en situation, hvor der hele tiden henvises til at sagen er mellem os og sælger, men ingen siger hvorfor eller hvilke muligheder vi har for at gå videre med sagen, hvem der bærer ansvar og lign. 

Vores svar fra

Jeg kan ikke med sikkerhed besvare jeres spørgsmål. I må således bekoste en  fornyet gennemgang af hele sagen hos en dygtig advokat på området.
I har naturligvis krav på at få de forbedringer mv. som I har betalt for og som bestyrelsen har forvaltet. Umiddelbart har I et  krav mod foreningen/bestyrelsen, men det må komme an på en nærmere prøvelse. I har formentlig en retshjælpsforsikring således at I kan rejse sagen mod såvel forening som sælger, hvis det bliver udgangen på den nærmere vurdering af sagen.

Held og lykke.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.