Vedligeholdelse
Hej. Mit spørgsmål, er rent hypotetisk, dog springer det ud fra et realistisk bud på fremtiden. Andelsforeningen består af blot 29 andelshavere, hvor der er hovedvægt af ældre beboere. Vi har på nuværende tidspunkt indkalt til generalforsamling, men har i den forbindelse ikke fået sendt regnskabet ud, i rette tid sammen med indkaldelsen. Regnskabet er forsinket ca 6 dage. Majoriteten af andelshaverne har nu skrevet under på at de ønsker at få udskudt generalforsamlingen på grundlag af dette. Vi står altså nu, og skal finde en ny dag. Yderligere har vi for ca. 2 måneder siden fået lavet en gennemgang af ejendommen, af en Rådg. Ing. Gennemgangen påpegede graverende fejl og begyndende nedslidning af tag, varmeanlæg o.lign. Det blev påpeget at det skal udbedres indenfor kort tid. Også dette er andelshaverne bange for, da de frygter en enorm husleje stigning. Der har dog på intet tidspunkt været fremsat finansierings forslag, og rapporten skal også gennemgås på et beboer møde først. Vi er blot i den spæde start af et evt. renoveringsprojekt. Mine overvejelser går nu på at forlade bestyrelsen, da det efterhånden trækker så meget på mine kræfter, at det går ud over min familie, og arbejde. Mit spørgsmål er derfor. Sker det at jeg forlader bestyrelsen, og den nye bestyrelse sammensættes af ældre beboere, og de herefter skubber rapporten i baggrunden. Har jeg nogen mulighed for enten at klage, eller stille mistillid til den nye bestyrelse, hvis de ikke følger op på rapporten, og påbegynder arbejdet. Det understreges endnu engang at der i rapporten blev fundet fejl og mangler på tag, sokkel og faldstammer på ialt 5 mill Dkk. Ser frem til jeres svar. Med venlig hilsen Kåre Söderberg
Foreningsnavn: A/B Brøndbyvestervej 11-19
Navn: Kåre Söderberg
Kære Kåre Söderberg
Det er aldrig rart når et frivilligt stykke arbejde tager overhånd. Vælger du at forlade bestyrelsen har du som enhver anden andelshaver ret til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, med mistillid til bestyrelsen – huske at det normale er at dette kræver 25% af andelshaverne – såfremt du ikke har tillid til deres arbejde. Det er naturligvis svært at forstille sig at en bestyrelse vil sidde en rapport overhørt. Det er altid i sidste ende generalforsamlingen der tager stilling til hvorvidt et arbejde skal igangsættes og det vil normalt også være generalforsamlingen der på lægger bestyrelsen at arbejde videre med en sådanne rapport.
Held og lykke.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål