Varsel / afstemning af forslag
Ny forening fra 2006. Der er lige holdt generalforsamling, hvor følgende forslag blev godkendt (ingen af andelshaverne har fået forslaget før generalforsamling): Når der afholdes arbejdsdage i andelsbolig forening, har hver andel pligt til at møde op med 1 mand pr. andel. Hvis man ikke fremmøder den pågældende dag, har man pligt til at kontakte bestyrelsen inden arbejdsdagen, for at få tildelt en opgave, som skal være udført inden for 14 dage fra arbejdsdagens dato. Hvis man ikke har deltaget i arbejdsdagen, eller fået udført sin opgave, skal man indbetale kr. 500 sammen med næste måneds husleje. Såfremt den anglende indbetaling ikke er sket, vil beløbet blive fratrukket ved fraflytning. Der blev ikke stemt om selve forslaget, det blev drøftet, hvor flere mente at kr. 500 var lidt voldsomt. Efterfølgende er fremkommet referat hvori det står, at forslaget er godkendt. Kan det virkelig være korrekt ?
Nej, for det første skal forslaget være sendt frem til medlemmerne i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Disse angiver normalt en frist.
For det andet skal forslaget til afstemning.
Som jeg ser det er forslaget ikke gyldigt vedtaget.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
Flere spørgsmål