Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Værdiansættelse af forbedringer i nyopført byggeri

Jeg bor i en 3 år gammel andelsforening, hvor vi som andelshavere havde mulighed for at få indflydelse på materialevalg ved opførelsen af foreningens ejendom. Foreningens ejendom består således i sin oprindelse af et antal boliger med inventar og hårde hvidevarer, som ikke nødvendigvis blev separat prissat. En del af andelskronen er med andre ord komfur, køleskab, garderobe etc. Langt de fleste andelshavere valgte imidlertid individuelle løsninger omkring gulve, vægge, tilpasset inventar, hårde hvidevarer etc. Hvorledes bør disse individuelle forbedringer, som er foretaget ved opførelsen af byggeriet, værdiansættes ved opgørelse af fremtidig salgspris. Eller mere konkret: 1) Bør der afskrives på individuelle tilvalg efter jeres opfattelse? 2) Hvordan håndteres problemstillingen omkring, at fx. et tilvalgt køleskab er prissat, men ikke standardløsningen.

Vores svar fra

Der er afgørende, om der er betalt særskilt og ud over andelsprisen for tilvalget:
Hvis der er tale om et individuelt tilvalg, der er betalt særskilt for, tilhører “det tilvalgte” andelshaveren og skal i så fald behandles som andet løsøre, tilpasset inventar/forbedringer.
Hvis genstanden derimod ingår i andelsværdien og dermed tilhører foreningen, vil der i forbindelse med et salg ikke skulle betales et tillæg herfor, med mindre “genstanden” er blevet udskiftet/forbedret, jf. ABFs retningslinjer for afskrivning m.v..

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.