Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Ulovlige installationer for 70000

Jeg har i går modtaget et brev fra et advokatfirma, med et krav om at jeg skal betale 70000 inden 14 dage da der var ulovlige installationer i den lejlighed jeg solgte videre for 2 1/2 år siden. Jeg boede selv kort i lejligheden men har så absolut ikke lavet noget om på badeværelset der i givet fald også må have været ulovligt da jeg købte den. Det er imidlertid et vvs firma der har konstateret at det er ulovligt og i samme forbindelse givet et tilbud på udbedrelse. Jeg ved ikke om det er normal procedure, men det virker ikke så uvildigt, da de selv har en interesse i at lave badeværelset. Jeg kan så vidt jeg kan se ikke få hjælp på rets hjælpen da det drejer sig om andelsbolig, og man derfor antager at jeg ligger inde med en mindre formue. Det gør desværre ikke og er nu derfor på total bar bund i hvad jeg skal gøre. Jeg havde aldrig i mine vildeste fantasier forstillet mig at der kunne være så mange komplikationer i forbindelse med at købe og bytte en andel og har ingen forholdsregler taget, og føler mig derfor meget beklemt ved det hele. På forhånd tak, hvis i kan hjælpe mig et skridt nærmere klarhed over hvad jeg skal gøre.  

Vores svar fra

Du skal straks rette henvendelse til en Boligadvokat der kan hjælpe dig. Hvis du har en indboforsikring f.eks. burde du kunne få retshjælp.
Jeg må gå udfra at de tilsyneladende ulovlige installationer også var tilstede i din tid og du vil da tilsvarende kunne gøre krav gældende overfor din sælger.
Spørgsmålet er dog om ikke kravet er forældet – du må tale med advokaten om dette.

Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.