Ulovlig opkrævning af bøde
I den andelsforening jeg bor opkræves 500 kroner i bøde hvis man ikke deltager i en såkaldt “arbejdsweekend”. Jeg mener det er ulovligt. Der står ikke noget i foreningens vedtægter om dette, men på en ekstraordinær generalforsamling er det blevet besluttet at straffe dem der ikke deltager. Mit spørgsmål er om det er lovligt. Yderligere information findes på sitet. vores hjemmeside. Her forefindes foreningens vedtægter og der kan læses om denne ordning under menupunktet “arejdsweekend”
Jeg er enig i at bestemmelsen burde være indskrevet i foreningens vedtægter.
Hvis bestemmelsen er vedtaget på en generalforsamling er den formentlig gyldig, hvis den er vedtaget med det fornødne flertal. Man kan overveje om dette skal være mindst 1/2 eller 2/3, jfr § 27 i vedtægterne. Jeg er nok mest tilbøjelig til at mene det sidste, da jeg mener kravet til beslutningen bør være ligeså stor som kravet til en vedtægtsændring. Mig bekendt er dette spørgsmål dog uafklaret i retspraksis.
Jeg kan beklageligvis ikke komme det nærmere.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81
Flere spørgsmål