Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Udvidelse med loftareal

Kære andelsportal. Jeg har en andel på cirka 80 kvm og overvejer at inddrage loftsarealet til lejligheden. Der er umiddelbar adgang fra lejligheden via en loftslem med stige til loftet, som kun er tilknyttet min lejlighed. Det vil kræve en ombygning der medfører vinduer i taget, gulv, vægge m.m. Jeg er interesseret i at vide hvordan man typisk værdisætter et loftsareal. Skal man f.eks. både finansiere selve ombygningen og en stigning i andelsbeviset, der svarer til det udvidede beboelsesareal? Forhøjes huslejen også efter samme indeks, som den øvrige lejlighed? Hvordan får man i givet fald pengene ind igen ved evt. salg ude i fremtiden? Håber I kan hjælpe! Mvh Marie Tværgård Jeg forventer der vil være 40-45 kvm. beboelsesareal, når ombygningen er færdig.
Ejerforeningsnavn: Smedestræde
Navn: Marie Tværgård

Vores svar fra

Kære Marie Tværgård.
Andelsboligforeningen skal søge kommunen om principiel tilladelse til inddragelse af loftarealet som en bestanddel af den/de øverst beliggende lejligheder i ejendommen.
Herefter skal spørgsmålet behandles på en generalforsamling.

Hvis loftet må inddrages lovligt til beboelse, vil der være tale om en forøgelse af det bebyggede boligareal i ejendommen, således at der er flere m2 til at dele foreningens udgifter.Eller med andre ord skal du betale mere i boligydelse for din større lejlighed.
Priserne for rå lofter sættes meget forskelligt i de respektive andelsboligforeninger, men fuld andelskronepris, som svarende til andelskronen i de eksisterende lejligheder er ikke sædvanligt.
Et beløb der er væsentligt mindre, ses ofte, fordi foreningen har fordel af de forøgede m2 boligareal og dermed af den forøgede indtægt på de ny m2 .
Når du afholder alle indretningsudgifter skal de opgøres og afskrives som andre forbedringer med en lang levetid, således at du ved fraflytning får den nedskrevne værdi udbetalt som en del af din salgssum.
Der bør træffes en aftale med foreningen herom. Foreningen skal sikre sig at indretningerne er lovlige og korrekt udførte således at foreningen ikke senere mødes med et krav og mangelsafhjælpning som følge af fejl mv.
Hvis jeg skulle rådgive dig , ville jeg tage udgangspunkt i din samlede økonomi og finde ud af hvad ombygningen vil koste, alt incl og på denne baggrund give foreningen et tilbud på købesum for det rå loftsareal, med en beskrivelse af hvad du har tænkt dig. Foreningen vil være interesseret fordi der er flere m2 til at betale udgifterne.
Foreningen vil nok spørge sig for hos ejendomsmæglere for at finde ud af hvad prisen for det rå loft skal være. Herfra kan i så forhandle om et fælles oplæg til generalforsamlingsbeslutning.Men foreningen skal forinden have ansøgt kommunen om tilladelse. Du kan evt ansøge med en fuldmagt hertil fra bestyrelsen.
Held og lykke.

Med venlig hilsen
Henning petersen
advokat
Advodan Helsingør.

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.