Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Udstationering/udleje

Håber I kan hjælpe mig med en lille forespørgsel. Jeg står overfor en udstationering på 2 år, og har i den forbindelse hørt, at da der er tale om en udstationering kan jeg leje min andel ud? og behøver derfor ikke sælge den. Er det korrekt? Jeg har ikke kunnet finde den specifikke paragraf i andelsboligloven. I forbindelse med ovenstående har jeg også hørt at såfremt en lejer har boet to år i andelen, skal personen tilbydes at købe den – er dette korrekt? Og i såfald, såfremt man tegner 2x 1års kontrakter, vil denne klausul træder i kraft? Og endelig om der er andet man bør være opmærksom på i denne forbindelse?

Vores svar fra

Reglen står formentlig i vedtægten for andelsboligforeningen, men kan også læses i en analogi for en regel i lejeloven om fremleje.(§70)
Reglen betyder at du kun er berettiget at udleje andelsboligen i 2 år, hvorefter foreningen kan kræve at du kommer tilbage eller afhænder andelen.
Det er muligt at der i din vedtægt står en anden frist end de nævnte 2 år. Du skal altså udarbejde en lejeaftale der efter sit indhold ophører  efter 2 år og på en bestemt dato. Lejekontrakten skal godkendes af bestyrelsen/administrator og må gerne angive at  du er udstationeret, hvilket er årsagen til lejeforholdets godkendelse.
Lejeren har ikke krav på at overtage din andel efter de 2 år. Men du skal insistere på at lejeren flytter efter de 2 år. Om du herefter kan finde en ny lejer og få bestyrelsens godkendelse en helt anden sag.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.