Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Udskiftning af gulv – hvis ansvar?

Spørgsmål: Til Andelsportalen jeg købte for 3/4 år siden en andelslejlighed hvor trægulvet i stuen var/er i meget dårlig stand. Især den del af gulvet der inden lejlighedens udvidelse hørte til tørrerummet er så splintret og hullet at det reelt er umuligt at vaske ligesom det er nærmest umuligt at færdes uden sko i stuen, da man får store splinter i fødderne. Brædderne er så tyndslidte og ødelagte, at de er umulige at høvle/slibe ned. Dertil kommer at gulvet ( allerede for en del år siden jævnfør oplysninger fra tidligere beboere ) har sat sig således at der er en forskel på 5-6 cm fra kanten af gulvet og ind mod midten af gulvet. Jeg kender af gode grunde ikke årsagen til at gulvet har sat sig. Gulvet burde have været udskiftet for mange år siden. Dog ingen bemærkninger fra vurderingsmand muligvis fordi skaderne ikke var så synlige grundet møblering. Ifølge foreningens vedtægter pålægges den enkelte andelshaver at bekoste udskiftning af gulv som følge af slid og ælde. Det forekommer mig noget urimeligt a t jeg skal tage et større lån for at få udskiftet et gulv der i en årrække har været fuldstændigt ødelagt. Der er jo tale om et projekt hvis omfang og omkostninger ikke på forhånd er til at danne sig et overblik over, da jeg ikke ved hvad der har fået det nuværende gulv til at sætte sig med så mange cm eller hvad det kræver at få rettet op. Hvordan vurderer I sagen Venlig hilsen Nicolai

Kære Nicolai ksen Udskiftningen af gulvet er som du selv skriver andelshavers ansvar. Idet dette normalt vil blive betragtet som en forbedring ville du under alle omstændigheder komme til at betale, idet du såfremt den tidligere andelshaver havde skiftet gulvet skulle have betalt for denne forbedring. Håber du finder en løsning. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk 

Vores svar fra
Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.