Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Udsættelse af kælderrum

Vi har i foreningen haft et problem med at en andelshaver har ibrugtaget et kælderrum, som ikke tilhører hende. Efterfølgende hævder hun at det altid har tilhørt hendes andel, men dette er ikke tilfældet, da det har været brugt i mange år til bestyrelsesarkiv, men formelt tilhører en anden andelshaver. Et stort problem er at der ikke i vores lejekontrakter er nævnt noget om hverken kælder- eller loftsrum. Kan bestyrelsen kræve at hun fjerner sine ting – kan hun kræve at få dette kælderrum, eller kan foreningen tvinge en andelshaver ud af et kælder- eller loftsrum? Nogle andelshavere har to kælderrum, andre har ingen, nogle har to loftsrum m.m. Der er altså ikke helt ens vilkår. vh Bente Helbo
Foreningsnavn: A/B Gl. Kongevej 119, 119A og 119B
Navn: Bente Helbo

Vores svar fra

Kære Bente Helbo
Det er et klassisk problem du her bringer frem. Har en andelshaver haft brugsret til et kælderrum, er jeg nok af den formening at I ikke blot kan tage dette fra andelshaveren, men står der intet i jeres andelsbeviser – boligaftale/lejekontrakt – så bør foreningen fastsætte regler om at bestyrelsen ved salg anviser ny andelshaver et kælder/loftsrum således at der kommer ens regler.

For så vidt angår andelshaveren der har taget et rum i brug uden tilladelse så mener jeg ikke der er noget til hindre for at bestyrelsen anmoder hende om at tømme rummet. Sker dette ikke vil jeg anbefale at I tager kontakt til administrator der vil kunne hjælpe jer videre med sagen.

Håber dette har hjulpet jer lidt på vej.

Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.