Udlejning af andelslejlighed
Da jeg d.1/3-08 har overtaget ( købt ) en 3 værelses lejlighed i samme forening, men bestyrelsen har ikke kunne komme med en køber til min 2 værelses fra ventelisten og jeg har ikke nogle selv der er interesseret i at købe den, kan jeg så evt udleje den på en tidsbestemt kontrakt ?? evt 6 mdr. for så at have lidt tid til at få den solgt.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at salget af din andelsbolig er dit problem, og ikke foreningens/bestyrelsens.
Det ville være naturligt, at du udlejede din gamle lejlighed på et tidsbegrænset lejekontrakt mhp. at du finder en køber, idet du heller ikke må eje mere end en lejlighed i København som ikke bebos, idet der er bopælspligt i alle ejendomme. Finder du ingen køber, og er lejligheden ikke udlejet, risikerer du at kommunen anviser en lejer til lejligheden. Omvendt skal du gøre dig klart, at udlejningen kan over en længere periode give lejeren visse rettigheder, som gør det meget svært at opsige lejemålet.
Udlejning kræver naturligvis, at der er hjemmel til i foreningens vedtægter, og det kræver typisk også bestyrelsens godkendelse.
Med venlig hilsen
ADVODAN HOLBÆK
Rasmus Nilsson
Advokatfuldmægtig
ADVODAN | Havnepladsen 4-6 | 4300 Holbæk
Tlf: 59 43 44 45 | Fax: 59 43 01 12
Email: rnil@advodan.dk -| www.advodan.dk/holbaek
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål