Udlejning af andelsbolig – god eller dårlig ide?
Vi er en lille abf med 7 medlemmer, der har et hus til salg. Det er svært i disse tider.
Andelshaver som ønsker at sælge (i 2 år) har spurgt om det er muligt at fremleje boligen. Vores vedtægter gør det ikke muligt, og vi er stærkt i tvivl om det er en god ide at ændre vedtægterne.
Har panelet bemærkninger for eller imod til ovenstående.
Imod at tillade udlejning (fremleje) taler:
– At der bor andre personer end andelshavere
– At det kan være svært at få arbejdsopgaverne fordelt
For at tillade udlejning taler:
– At det er bedre med udlejning end tomme boliger
– At priserne holdes oppe, så en andelshaver ikke er nødt til at acceptere en meget lav pris
– At der ikke er økonomisk risiko for foreningen, idet andelshaveren jo betaler som hidtil
Hvis udlejning tillades, bør det i hvert fald i så lille en forening som jeres ske ved, at der i vedtægterne står, at bestyrelsen skal godkende lejekontrakten. Evt. med tilføjelse om, at lejemålet skal være tidsbegrænset i højst 2 år.
Hvis I ændrer vedtægterne, bør det afklares, om långivere herunder banken skal spørges.
Venlig hilsen
Per Nielsen
Partner | Advokat (H)
Flere spørgsmål