Udbetaling af købesum til sælge
Vores vedtægter siger, at købesummen skal betales til andelsforeningen, som så videregiver den til sælger. Bestyrelsen kan dog tilbageholde et beløb til dækning af el og varme og evt. reparationer. Nu har en af vores andelshavere sat andelen til salg gennem en ejendomsmægler. Når andelen bliver solgt, vil køber betale købesummen til ejendomsmægleren, som så skal betale hele summen videre til andelsforeningen. Det betyder, at sælger må ud og låne penge til mæglersalæret. Normalt sker betalingen til mægleren automatisk, når køber betaler. Inden sælger får pengene er salæret fratrukket. Men det kan de jo ikke nu. Derfor, kan vi i bestyrelsen godtage, at ejendomsmægleren tager sin bid før han videregiver købesummen til foreningen? Bestyrelsen synes det er i orden, men kan ikke vurdere konsekvenserne. Skal vedtægterne først ændres?
Det lyder fornuftigt.
Hvis blor der er midler til at betale kreditorerne og evt. udlæg samt en fornuftig reserve til at imødegå evt. mangler kan jeg ikke se noget problem.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål