Udbedring af ulovlige installationer
Findes der nogen faste regler for præmisserne i forbindelse med overdragelse af lejligheder med ulovlige installationer – e.g. farlige elinstallationer eller ulovlige gamle lofter af bløde plader? Min andelsforening opererer ikke med fradrag pga manglende vedligehold, men bliver man ikke nødt til at forholde sig til de omkostninger som overtageren vil have i forbindelse med udbedring af ulovlige forhold? Disse udgifter kan jo ikke nødvendigvis henregnes som forbedringer.
Hvis foreningen benytter standardvedtægten – hvilket du bør kontrollere – vil der som udgangspunkt gives et afslag for mangler. Hvis udbedringen af manglerne i følge ABF´s forbedringskatalog indebærer en forbedring, er det i princippet ligegyldigt om det er sælger eller køber, der forestår udbedringen.
Foreningen/bestyrelsen har dog pligt til at sikre at ulovlige mangler bliver afhjulpet.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål