Udbedring af skade
Jeg skriver til dig, da jeg håber du kan hjælpe med at besvare et spørgsmål ang. vandskade. For to år siden havde jeg en vandskade der lavede skader på min underbo’s loft. Skaden skyldtes at mit afløb havde en ukorrekt hældning (det skal nævnes at vi aldrig har renoveret badeværelset og derfor ikke har forårsaget skaden). Min andelsforening havde ikke en forsikring som dækkede skaden og min egen forsikring vil heller ikke dække. Så aftalen blev at jeg skulle betale for håndværk oppe hos mig, mens de betalte for det håndværk som skulle laves hos min underbo. Dog krævede de at jeg skulle bruge de håndværkere som var tilknyttet vores andelsforening, da de skulle være med til at betale. Nu er skaden tilbage på præcis samme sted, hvilket tyder på at skaden ikke blev ordentligt udbedret for 2 år siden. Hvem bør betale for udbedringen denne gang? Desuden vil jeg også lige nævne at det som privat person i andelslejlighed ikke er muligt at forsikre sig mod skjulte installationer, men det kun er foreningen som kan forsikre sig mod dette, hvilket de har fravalgt…..Er det lovligt?
Foreningen bestemmer selv hvilke forsikringer man vil tegne, herunder også for skjulte installationer.
Hvis forholdet ikke er ordentlig udbedret kan den håndværker, der har foretaget dette blive ansvarlig.
Det er som udgangspunkt dit ansvar at dit eget afløb er lovligt, selvom du har overtaget det.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål