Tilladelse til sammenlægning af lejligheder
Hej, Min kæreste overtager min nabos lejlighed (2v) til november. Min er en 3v. Vi har tilsammen 3 børn – og vil gerne sammenlægge lejlighederne. Det skal hertil nævnes at lejlighederne deler toliet på bagtrappen og ingen af dem har badeværelse. Vi har undersøgt og kender proceduren og reglerne for sammenlægning. MEN – vi er i tvivl ang. godkendelse fra foreningen. Vi vil derfor sikre os, om det er rigtigt at en godkendelse fra bestyrelsen er nok. Der står ikke noget i vores vedtægter om sammenlægninger. Hverken at man må eller ikke må. Vi forestiller os, at man evt. efterfølgende kan stille forslag på generalforsamling om ventelister og max antal lejligheder til sammenlægninger o.lign.
Jeg vil nok mene, at der kan blive tale om en omgåelse af vedtægtens bestemmelse og at man bør vedtage det på en generalforsamling i forbindelse med en ændring af vedtægten.
Iøvrigt skal du være opmærksom på, at sammenlægningen skal godkendes af kommunen og at der kan være problemer forbundet hermed, hvis lejligheden bliver over en hvis størrelse.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk
Flere spørgsmål