Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Tilkøb af fællesareal

Vi har fået mulighed for at tilkøbe et cykelrum af andelsboligforeningen som ligger i forlængelse af vores lejlighed. Det er ikke endnu godkendt til beboelse og der skal laves forskellige ting før det kan blive godkendt.

Mit spørgsmål går på hvordan man værdisætter et sådan areal? Altså hvad skal det koste os at købe det, når vi selv står for istandsættelsen? Og er der noget vi skal være opmærksomme på ved et sådan køb?

Mvh. Trine

— Trine

Vores svar fra

Hej Tine

Jeg forstår det således, at tanken er, at det skal lægges til lejligheden og at det i den forbindelse skal indrettes, så det bliver egnet til og godkendt til beboelse. Et sådan køb bør afstedkomme, at der foretages ændring af omkostningsfordelingen i andelsboligforeningen. Dette fordi andelslejeligheders værdi efter vedtægterne almindeligvis sættes efter lejlighedernes størrelse.

Efter min vurdering bør der ved prissætningen foretages en beregning på baggrund af foreningens fremtidige boligkvadratmetre (efter udvidelsen med rummet) og dernæst skal der ske fradrag for manglerne ved rummet, da det jo pt ikke svarer til et beboelsesrum. Selve ændringen af den samlede omkostningsfordeling skal formelt godkendes af generalforsamlingen.

Venlig hilsen Erik

Erik Matthiesen
Om forfatteren Jeg er advokat hos ADVODAN Helsingør og har i en årrække rådgivet om spørgsmål omkring andelsboligforeninger og om køb og salg af andelsboliger. Ligeledes har jeg speciale i retssagsbehandling, i hvilken forbindelse jeg har møderet for Højesteret. Jeg fører eksempelvis retssager om mangler ved andelslejligheder, hvilke retssager oftest føres med omkostningsafdækning via klienternes retshjælpsforsikring.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.