Tilkøb af andelsareal
I vores boligforening ligger kvm prisen p.t. på ca. 14.000 kr. Vi har en stue på øverste etage, som kan udvides ved tilkøb af 30 kvm. Der skal slås hul i væggen og her er så et gangareal, et pulterkammer og et mindre værelse. Sælgeren af dette areal spiller ud med, at de 30 kvm skal koste det samme som alle andre kvm, mens jeg må antage, at udgangspunktet må være noget lavere, fordi det anførte areal ikke har hverken køkken eller toilet if ikke er en integreret del af sælgers lejlighed. – Er antagelsen korrekt? – I øvrigt kan vi jo tilbyde en pris, som vi vil betale, uanset hvad sælger mener at have krav på – korrekt?
Hvis prisen ikke er reguleret særskilt i vedtægterne for arealet og arealet hører under sælgers andelslejlighed (sælger har betalt fuld andelskrone og boligafgift), vil I som udgangspunkt skulle betale fuld andelskrone, med mindre I kan forhandle jer frem til noget andet med sælger.
I øvrigt vil arealoverførslen – afhængigt af indholdet af jeres vedtægter, som du bør kontrollere – skulle godkendes på en generalforsamling.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål