Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Tilbageholdelse af penge ved salg

Jeg har solgt min andelslejlighed pr. 1. maj 2011. Handlen gik glat. Jeg fik at vide, at køber havde fortrydelsesret og pengene ville stå på min konto ca 14 dage efter overtagelsen. Pengene: kr. 934.000 er først indsat på min konto i dag, den 23.5. Jeg har ringet et par gange til Administrationshuset, som er adm. og har fået nogle vage forklaringer. Jeg har i mellemtiden været på kassekredit til 8%. Er der nogen deadline for hvornår pengene skal stå på sælgers konto?

Vores svar fra

Købesummen skal omkring andelsboligforeningen, så denne kan få dækket evt. restancer og checke, at købesummen ikke overstiger maksimalprisen. Det kan fremgå af vedtægterne, hvornår der sker udbetaling til sælger, så det bør du checke.

Herefter bør du beklage dig til andelsboligforeningens bestyrelse. Den vil herefter tale med administrator, og så får du en forklaring. Hvis den ikke er tilfredsstillende, må du kræve renter fra forfaldsdagen, hvis en sådan fremgår af vedtægterne – alternativt vil jeg foreslå 14 dage fra overtagelsen. Renter skal kræves med rentelovens sats, p.t. 8,05 pct. p.a. – det er principielt andelsboligforeningen uvedkommende, hvorledes du financierer dig.

Såfremt du ønsker hjælp til denne konkrete sag eller andre opgaver, så kontakt mig for en uforpligtende snak på 96 31 33 60 eller kontakt ADVODANs kædekontor på kontakt@advodan.dk.

Vi gør opmærksom på, at yderligere behandling af sagen ikke er en del af den gratis rådgivning, og at der vil være honorar på en egentlig sagsbehandling

Andelsportal.dk har et landsdækkende samarbejde med ADVODAN og anbefaler kædens advokater til landets boligejere og boligforeninger.

Venlig hilsen

Advokat Per Nielsen (H)

Direkte tlf. 96 31 33 60

E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.