Tilbageholdelse af penge og mangler
Min mand og jeg har solgt vores andel med overtagelse 1 august, og gik jo derefter ind i 14 dags perioden med tilbageholdelse af 10%. Den 16.8 fik vi en mail fra bestyrelsen om at de vil udbedre nogle defekter ift thermostater og varmemålere. Vi er kun bekendt med at der er fejl på en af dem. Desuden vil de tilbage holde et beløb ift vores kommende varme regning (årsopgørelse) – i alt 30.000. De udspecificerer ikke hvilke mangler der er tale om, eller hvornår de udbedres. Vi tænker at dette virker ugennemskueligt for os ift hvad det reelt er vi kommer til at betale, og hvordan vi ved håndværkeren ikke bare laver hvad han lige synes, og dermed regningens størrelse. Derusden synes vi det virker underligt at de kan tilbageholde ekstra penge efter periodens udløb. Dette forstærkes af at vi først hørte fra dem 16.8 og at skaderne endnu ikke er udbedret. Vi har ærlig talt ikke haft et godt forhold til bestyrelsen, som vi før har syntes forvalter pengene i foreningen noget lempeligt og i egen interesse.
Bestyrelsen i den andelsboligforening, hvor du netop har solgt en lejlighed, har ret og pligt til at tilbageholde et beløb, så mangler kan udbedre.
Det samme gælder med hensyn til den igangværende varmeregnskabsperiode, hvor det også er normalt at tilbageholde et beløb hos sælger, så andelsboligforeningen er sikker på at få dækket eventuelle omkostninger til varme.
Bestyrelsen (eller administrator) skal dog udarbejde en specifikation, så du som sælger kan se, hvor meget der tilbageholdes til de forskellige formål.
Når udbedringen af de omtalte mangler er lavet, har du endvidere ret til at se den faktura, som så skal modregnes i det hos dig tilbageholdte beløb. Af regningen skal du kunne se, hvad der er lavet.
Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Har du supplerende eller yderligere spørgsmål, hører jeg gerne fra dig igen.
Venlig hilsen
Carsten Volden
Direktør
Direkte +45 58 58 37 72 | Mobil +45 40 84 43 33
Telefon +45 70 23 00 78 | Fax +45 70 23 00 41
cvo@colliers.dk
Colliers Ejendomsadministration A/S
Codanhus, Gammel Kongevej 60, 5. sal, 1850 Frederiksberg C
www.ceadm.dk
Flere spørgsmål