Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Tilbageholdelse af indskud

Min mand og jeg har solgt ovenstående andelslejlighed for ½ år siden. Vi mangler stadig at få udbetalt de resterende penge der er holdt tilbage for vedligeholdelse af lejligheden. Der har været så mange problemer vedrørende ulovlige el-installationer, sænkede gibsonitlofter der er for lave o.s.v. Det har været en evig skriven frem og tilbage med den ejendomsadministrator der administrerer ejendommen i København, samt Bygge- og Teknisk forvaltning. Min mand og jeg har efterhånden brug for juridisk hjælp til at gå alle papirerne i gennem og se om hele den her sag er foregået lovligt, eller om vi bliver snydt for penge. Vi er efterhånden kørt sur i det her. Vil en jurist kunne klare det her eller hvem kan hjælpe os med at gennemgå alle papirerne.

Vores svar fra

Det er meget svært at give dig et ”hurtigt” svar på dit spørgsmål, idet der er en række ubekendte fakta som naturligvis skal afklares.

Udgangspunktet er imidlertid at administrator naturligvis ikke tilbageholde jeres indskud længere end nødvendigt. Omvendt, så skal de mangler der er konstateret i forbindelse frasalg af lejligheden naturligvis udbedres inden administrator vil frigive de sidste penge.

Jeg må nok råde jer til at kontakte en advokat med erfaring indenfor ejendomsadministration og få gennemgået jeres papirer såfremt I vurderer at der er nogle forhold som ikke er som de bør være.

I er meget velkomne til at kontakte os her i Holbæk hvor vi har stor erfaring med administration af andelsboliger.
Med venlig hilsen
ADVODAN HOLBÆK
Rasmus Nilsson
Advokatfuldmægtig
ADVODAN | Havnepladsen 4-6 | 4300 Holbæk
Tlf: 59 43 44 45 | Fax: 59 43 01 12
Email: rnil@advodan.dk -| www.advodan.dk/holbaek ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.