Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Tilbageholdelse af beløb ved salg af andelsbolig

Jeg har d. 15. november 2006 solgt og overdraget min andelsbolig til en køber der i forvejen boede i bygningen. Dagen inden overdragelsen opdager jeg ,at der er en termostat på en radiator i stuen, der er utæt og drypper. Ved overdragelsen gør jeg køber opmærksom på dette. ca. 7 dage efter modtager jeg et brev, hvori det fremgår at der holdes 5000 kr. tilbage, da det er konstateret at ovennævnte radiatortermostast drypper. Dette accepterer jeg. Tiden går og efter 2 måneder (sidst i januar 2007) kontakter jeg advokatfirmaet/administrator og spørger hvor langt denne sag er kommet. Jeg bliver oplyst at alle 5 termostater er skiftet og at jeg skal betale 4.100 kr. for dette. Mit spørgsmål er så, kan de forlange at jeg skal betale for alle termostater, når der kun er klaget over 1 termostat indenfor de 14 dage køber kan gøre opmærksom på fejl og mangler? Jeg har 2 gange været i kontakt med en repræsentant for advokatfirmaet, der godt kan forstå mig, men alligevel modtager jeg en regning for alle 5 termostater, trods jeg har gjort det klart, at jeg kun vil betale for den ene. Hvordan står jeg her? Kan jeg henvende mig nogen steder og få hjælp eller klage over afgørelsen?
Ejerforeningsnavn: Værftsgården
Navn: Tanja Larsen

Vores svar fra

 Kære Tanja
Det skal du ikke finde dig i. Meddel forenigen at du vil tage dit tilgodehavende til retslig inkasso, hvis de ikke afregner dig dt tilgodehavende med fradrag for udgiften for 1 termostat. Husk at kræve betaling straks og forlang renter indtil du er betalt.
Herefter henvender du dig til en advokat eller til den nærmeste retshjælp, som så kan hjælpe dig.

med venlig hilsen

Henning Petersen
advokat
Advodan Helsingør

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.