Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Arbejdernes Landsbank

Tilbageholdelse af 25.000

Vi har solgt vores andelslejlighed pr. 01.04.2010 og efterfølgende fået udbetalt vurderingen minus kr. 25.000,-. I vedtægterne for Andelsboligforeningen står der i §17 stk. 5 at udbetalingen af restbeløbet skal ske senest 3 uger efter overtagelsen. Dags dato dvs. d. 15.05.2010 har vi endnu ikke modtaget kr. 25.000,- eller hørt fra bestyrelsen, administrationen eller fra køber. Vi har været cc på en mail, hvor et bestyrelsesmedlem og køber har indkaldt en ny vurdering fra samme virksomhed, som tidligere har udfærdiget en vurdering af vores andelslejlighed inden vi fraflyttede og som dannede grundlag med bestyrelsens, købers og vores godkendelse for overdragelsesaftalen! Denne lejlighedsvurdering var for vores regning blevet udarbejdet af et firma, som er fast tilknyttet vurderingsekspert til Andelsboligforeningen og som i løbet af de sidste 4-5 år har vurderet ikke mindre end 6 lejligheder for andelsboligforeningen. I mailen fremgår det pludseligt at bestyrelsesmedlemmet ikke mener, at den professionelle vurderingsekspert har været i stand til at vurdere vores lejlighed og der derfor vil blive udarbejdet en ny vurdering. Den har vi ikke modtaget og har efterfølgende intet hørt. Vores spørgsmål går på 2 ting. Vi hører intet og fristen iflg. vedtægterne og iflg. Andelsboligloven er overskredet mhv. 3 og 6 uger, hvilke juridiske konsekvenser har det at bestyrelsen ikke overholder sine egne vedtægter og andelsboligloven? Det må da være en meget alvorlig forseelse ikke at overholde en lov og andelsboligforeningen vedtægter overholdes ej.

Vores svar fra

 
Jeg kan kun svare generelt : I bør insistere på at få beløbet udbetalt. I kan gå til en advokat der kan tage kravet under behandling.

Hvis den første vurdering var fejlagtig, kan der udarbejdes en ny vurdering der da vil gælde.

Det bør ikke være det samme firma der vurderer lejligheden igen hvis dette firma har et forhold til det pågældende bestyrelsesmedlem.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.