Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Energidrift A/S

Støj fra underbo/erhverv

Jeg bor ovenpå en pizza take away, og jeg ville gerne vide, om der findes lovgivning omkring støj fra erhverv og evt. krav til isolering, når der er tale om erhverv i en beboelsesejendom af ældre dato – fra omkring år 1900. da jeg købte andelen blev jeg ikke gjort opmærksom på, at der ville forekomme støj, og jeg var for naiv til at tænke på det som et problem. hvordan står jeg i forhold til at have været så naiv i købet?

Vores svar fra

Der er en række regelsæt, som du skal i gang med at undersøge. Desværre løser de ikke alle problemer, og der findes desværre sager af denne type, der er uløselige.

Findes der regler i andelsboligforeningen? Det kan være vedtægter eller husorden. Er pizzaejeren andelshaver eller lejer hos andelshaveren? Det gør ingen forskel i forhold til disse regler, men det kan være svært for foreningen at kommunikere med pizzaejeren, hvis han ikke er andelshaver, idet kontakten så skal gå via andelshaveren.

Er der regler i lokalplan eller tinglyste dokumenter om brugen af forretningslokalet? Kommunen kan hjælpe dig med dette.

Har pizzariaet den fornødne godkendelse fra fødevaremyndigheden (der også er kommunen)? Og er alle betingelserne i denne godkendelse opfyldte? Ofte benyttes en gammel tilladelse uden, at nogen har bekymret sig om diverse ændringer i tidens løb. Det kan være, at man har tilladelse til smørrebrødssalg, eller at tilladelse er givet til tidligere ejer.

Hvis du når frem til, at pizzariaet drives på lovlig vis, må du prøve at påvirke andelsboligforeningen og kommunen til at stramme grebet, så der tages det fornødne hensyn til dig. Men vent med denne til, indtil du har facts på bordet. For det viser sig meget ofte, at grundlaget for forretningen ikke er helt i orden.

Per Nielsen
Partner | Advokat (H)

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.