Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Spørgsmåle vedr. Fortrydelse af andelsbolig.

Vi har underskrevet en købsaftale d. 14/4 på et mindre andelsrækkehus. Vi har aftalt at overtagelsen skal være d. 1/7 og iflg. reglerne i foreningen, skal andelens pris være betalt til foreningen 14 dage før, altså d. 15/6. Nu er der sket det, at andelskronen skal nedskrives, og vi står til at miste ca. 100000 kr. inden vi overhovedet , har betalt for rækkehuset, da vi jo har aftalt indbetaling d. 15/6. Kan vi fortryde købet( der er jo gået mere end 6 dage) og hvad sker der, hvis vi ikke indbetaler beløbet og dermed “hopper” fra vores aftale ?

Vores svar fra

Reglerne om fortrydelsesret indebærer, at der kan fortrydes inden 6 dage fra sælgers underskrift uden nogen form for begrundelse. Denne ret er udløbet.

Men spørgsmålet er, hvorfor andelskronen nedskrives. Hvis årsagen er den nye offentlige vurdering, så var denne kendt på handelstidspunktet, og i så fald burde købesummen ikke have været godkendt. Så det store spørgsmål er: Har andelsboligforeningen godkendt købesummen?

Hvis årsagen er nedskrivningen er en anden, må denne årsag undersøges. Det kan være kursændringer på andelsboligforeningens lån, og i så fald er det lidt af et detektivarbejde, om årsagen også var tilstede på handelstidspunktet.

Såfremt du ønsker hjælp til denne konkrete sag eller andre opgaver, så kontakt mig for en uforpligtende snak på 96 31 33 60 eller kontakt ADVODANs kædekontor på kontakt@advodan.dk.

Vi gør opmærksom på, at yderligere behandling af sagen ikke er en del af den gratis rådgivning, og at der vil være honorar på en egentlig sagsbehandling

Andelsportal.dk har et landsdækkende samarbejde med ADVODAN og anbefaler kædens advokater til landets boligejere og boligforeninger.

Venlig hilsen

Advokat Per Nielsen (H)

Direkte tlf. 96 31 33 60

E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.