Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

SPØRGSMÅL: Kan man få fremført TV signalerne digitalt ?

SPØRGSMÅL:
Kan man få fremført TV signalerne digitalt ?

Vores svar fra

Når man taler om digitale TV signaler, skal man skelne mellem digitale signaler, der overføres via Quam og signaler som overføres via IP protokollen. Ved overførsel via Quam er der ingen problemer i dag, såfremt fremføringen sker via coaxkabel.

IP baserede signaler kan fremføres og afspilles i MPEG 2 eller MPEG 4 format. MPEG 2 fylder mest i båndbredde (3-6 Mbit) pr. kanal, hvor MPEG 4 fylder mindre (0,75-1,5 Mbit), men er i knap så god kvalitet. I dag forholder det sig således, at enkelte udbydere af TV signaler hævder at kunne levere digitale TV signaler via IP, men da trafikken så skal være realtime, er der mange andre aspekter at overveje, end bare båndbredde og kvalitet pr. kanal. Det interne netværk skal også være af en standard, som tillader realtime trafik i et Internet miljø med den værst tænkelige risiko for negativ påvirkning såsom delay og billedudfald.

Samtidig er der nogle programmer, som ikke tillader digitale signaler transmitteret over IP, hvorfor man ikke vil kunne få samme kanalvalg som med traditionel TV.

Det er fastlagt, at fra år 2007 skal TV signaler kunne distribueres digitalt, og eksperterne mener, at det bliver med IP. Derfor vil der helt sikkert blive udviklet systemer, som kan levere digitale signaler i den rigtige kvalitet og båndbredde indenfor de næste år.

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.