Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Spørgsmål til opløsning af forening

Vores forening består af 19 medlemmer (19 gældfrie selvstændige huse) Nogle medlemmer har ønsket oplysning om hvad det vil koste foreningen hhv. hvad de fremtidige omk. vil være sammenlignet med de nuværende.. Man vil gerne have indkaldt til en ekstraordinær informationsaften, hvor en juridisk rådgiver vil være tilstede. Spørgsmål 1. Kan I opgive navnet på en juridisk rådgiver ? Spørgsmål 2: Kan Andelsforeningen sælge fra til 2 eller tre medlemmer, hvis de øvrige ikke er interesseret i en opløsning ?

Vores svar fra

Forinden en opløsning af foreningen skal ejendommen overdrages.

I bør derfor starte med at få afklaret, om det er muligt at overdrage de 19 huse til hver sin ejer. I kan få den fornødne hjælp hertil hos en landinspektør, der skal se på, om udstykning er mulig. Det kan tænkes, at udstykning vil indebære krav om nye vand- og varmeinstallationer eller deklarationer.

Herefter skal det økonomiske undersøges. Hvis andelsforeningen har gæld, skal undersøges, om denne kan opsplittes og overtages.

Herefter kan de nødvendige beregninger udarbejdes, så hver enkelt kan sammenligne med de nuværende forhold.

Til sidst skal afklares, om det er muligt at gennemføre opløsningen uden fuld deltagelse.

Jeg vil foreslå, at I går i gang med de to første punkter. Herefter kan jeg evt. hjælpe jer videre. Med lidt planlægning kan det godt lade sig gøre, at jeg kommer til Kolding.

Venlig hilsen

Per Nielsen

Partner | Advokat (H)

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.