Spørgsmål om andelsbytte
Jeg har et spørgsmål vedr. bytte af andelsbolig, vi er to som er interesseret i at bytte vores lejligheder. Ham jeg bytter med vil dog gerne have at hans kusine bliver skrevet som ejer og ikke ham selv, da han har købt hus og ikke selv skal bruge lejligheden men gerne vil have at hans kusine får den. Kan man det? I vores vedtægter står følgende vedr. bytte af andel. (13.2) Fortrinsret til at overtage andel og bolig skal gives i nedenstående rækkefølge: a) Den, der indstilles af andelshaveren, såfremt overdragelse sker i forbindelse med bytning af bolig, eller til børn, børnebørn, forældre samt søskende eller til en person, der har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst 2 år før overdragelsen….. Formuleringen “den, der indstilles af andelshaveren” betyder det at kusinen kan blive skrevet som ejer i stedet for ham som jeg rent faktisk bytter andelen med?
Jeg må desværre skuffe dig. Bytte betyder bytte, hvilket indebærer at den der bytter selv flytter ind i den tilbyttede lejlighed.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål