Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Skjulte fejl og mangler

Jeg har for nogle måneder siden købt en andelslejlighed og fik i løbet af de første to uger sendt et skriftligt brev til adm. om fejl og mangler. Rapporten nåede dog at udløbe da vurderingsmanden var på ferie. Han kom så for ganske få uger siden og så på lejligheden og har givet mig et ubetydeligt nedslag i prisen. Den store skade omfatter køkkenet, hvor der , grundet en gammel vandskade fra sælgers side, er råd i gulvet. Dette ville jeg mene lå under skjulte fejl og mangler da jeg ikke havde begreb om omfanget af skade. Nedslaget i prisen er ud fra råd i nogle enkelte brædder under vasken, men i virkeligheden er det hele gulvet der er råddent. Mit spørgsmål lyder derfor om det kan være rigtigt at dette er et problem hverken foreningen eller administrationen vil tage stilling til? Er det ikke deres pligt at sørge for at gulvet i mindste ikke er råddent?? Især når jeg har pointeret det i rapporten til dem.

Vores svar fra

Hvis der er en rådskade, som den tidligere andelshaver har ansvaret for, vil der skulle gives et nedslag i prisen svarende til udbedringsomkostningerne.

Hvis skønsmanden ikke har haft mulighed for at vurdere skadens omfang, bør du i samråd med sælger og vurderingsmanden søge en løsning, så snart det bliver muligt at konstatere skadens fulde omfang inden denne udbedres, men det er som udgangspunkt en sag mellem dig og sælger, idet du bør sikre dig, at du skriftligt (gerne anbefalet) reklamere overfor sælger.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.