Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Skimmelsvamp – bestyrelsen mener det er min skyld, men jeg er uenig

Hej! Jeg er en nyindflyttet andelshaver, der ved flytning til anden lejlighed inden for samme andelsboligforening, har opdaget fugt, kuldebro og, hvad jeg tror er skimmelsvamp i soveværelset. Lejlighederne både over og under har lignende problemer, og bestyrelsen har oplyst mig, at begge lejligherde er blevet undersøgt for, om der skulle være et byggeteknisk problem forbundet med fugtproblemerne. Derfor har jeg fået fået afslag på, at få undersøgt den angrebne væg for skimmelsvamp, med henvisning til de to rapporter, som jeg dog ikke har set. Forklaringen fra bestyrelsens side går på, at der ikkke bliver luftet godt nok ud i værelset og at der skal være varme på i værelset, for at undgå problemerne. Kan det være rigtigt, at jeg som andelshaver selv skal stå for kontakten til teknologisk institut samt betale for konsultation (1000,- i timen) og undersøgelsen (1500,- for prøverne)?

Vores svar fra

Hvis bestyrelsen mener, at forholdene er i orden og at der ikke er behov for yderligere undersøgelser, er det som udgangspunkt dig selv, der skal tage kontakt til teknologisk institut og afholde omkostningerne forbundet hermed. Du har naturligvis mulighed for at bringe spørgsmålet op på en generalforsamling og – gennem beslutning truffet herpå – at pålægge bestyrelsen/foreningen, at foretage sig yderligere.

Måtte det på grundlag af undersøgelsen vise sig, at foreningen har pligt til at afhjælpe nogle forhold, vil det være rimeligt, at foreningen afholder nogle af de omkostninger, der har været forbundet hermed.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.