Skal udbedringer af mangler på el-installationer godkendes?
Hej, Jeg er netop ved at sælge min andelslejlighed, som jeg er fraflyttet. I forbindelse med salget er der blev udført et el-syn i henhold til vedtægterne. Foreningens vicevært har stået for at vælge en aut. elektriker til at udføre det, som er en af hans tidligere kollegaer. El-synet viste, at der var en række ting, som skulle udbedres. Jeg har nu haft et aut. el-installatørfirma til at udbedre manglerne, de kommer så også med en erklæring om, at lejligheden nu er gennemgået og udbedret – det er et stort firme, der laver rigtig mange el-syn. Nu ønsker foreningen at indføre en ny praksis, nemlig, at den første el-installatør skal komme tilbage og godkende. Kan de kræve det? Bestyrelsen er sådan set velkomne til at komme og se tingene i gennem. Men jeg har ikke meget lyst til at få besøg af den pågældende installatør, ikke mindst fordi han havde vedlagt el-synet et tilbud om udbedring, der var 5 gange så stort som det, det andet firma kunne gøre det for – og så har jeg ikke lyst t il at skulle betale ham for endnu et besøg.
Hvis du kan fremvise en el-attest, der dokumenterer lovligheden af el-installationerne i din lejlighed, vil bestyrelsen ikke kunne forlange yderligere, medmindre dette fremgår af vedtægten eller praksis i foreningen.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål