Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Skal jeg vente med at sælge

Jeg fremlejer min lejlighed, og har besluttet at jeg vil sælge den. Jeg har mulighed for at fremleje den 1 år og 9 mdr. mere. Jeg er meget i tvivl om jeg skal sælge den nu eller om jeg skal vente til næste gang andelsværdien bliver ændret på generalforsamling omkring marts 08. Hvis andelsværdien falder eller ikke stiger, har jeg nemlig udgifter ifm. Fremleje pga. vedligeholdelse, da jeg kun lige akkurat får dækket mine udgifter. Andelsværdi 800.000 100 kvm Husleje 4740 eksl varme Forbedringer for ca.100.000 eksl værdi af eget arbejde. Halvdelen af lejligheden er i meget god stand, med fuldspartlede vægge, renset stuk, nyt køkken. Badeværelset er halvt færdigt, men det er bygget helt op med vådrumsgips og forstærkede gulve og installeret vvs til gas og bruser og der er installeret nyt væghængt toilet.

Vores svar fra

Hvis du forventer en stigning i andelskronen på næste generalforsamling og du forventer at kunne sælge andelen til den forhøjede andelskrone, er det muligvis en god idé at vente. Er du iøvrigt sikker på, at det overhovedet er lovligt at fremleje i din situation? Hvis ikke er dette i sig selv en god grund til at sælge nu.
Hvorvidt det ellers er en god eller dårlig idé at vente, kan jeg ikke svare på, da dette bero på langt flere oplysninger, end nærværende portal giver mulighed for at svare på.
Hvad du end vælger, må du have held og lykke med salget.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.