Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Sammenlægning m.m

Kære AndelsPortal Min kæreste og jeg bor i en 60 km2 andelslejlighed på Nørrebro. Vi har fået muligheden for at lægge vore lejlighed sammen med nabo lejligheden således vi får 120 km2 i alt. Vi har dog nogle spekulationer omkring denne sammenlægning, da andelen kommer til at være dyr, huslejen høj og da vores andelsforening er meget ung. Da vi nødigt brænde fingrene vil vi gerne have råd om sikkerheden i denne investering. Andelsprisen for de 120 km2 vil være på omkring 850.000 kr. og dertil kommer de forbedringer som vi vil udføre ved sammenlægningen Huslejen kommer til at være på ca. 9000 kr / mrd. Andelsforeningen er som nævnt meget ung, ca. 1½ år, og da det også er en ejendom fra efter krigstid, som nu trænger til en del reparationer og udskiftninger m.m, kan økonomien ikke siges at være for stabil. Desuden er foreningens bestyrelse et problem da der ikke synes at være nogen der gider at engagere sig og dem der gør, kan forventes at sige fra pga. for meget arbejde. Således kan vi måske ikke vedblive at være andelsforening – da man vel ikke kan det, uden en bestyrelse bestående af andelshavere. Hvordan ville vi stå hvis vi ender med at måtte sælge andelsforeningen? –skal vi så selv købe lejligheden, så vi bliver ejere eller hvad hvis den bliver solgt og vi kommer til at være lejere?? Hvis andelsforeningen overlever hvordan er muligheder så egentlig for at få solgt en så stor men også dyr andel på Nørrebro? Som I nok kan læse ud fra ovenstående, er vores største bekymringer de økonomiske konsekvenser, der kan komme ud af sådan en sammenlægning. Håber derfor I kan give et godt råd eller flere, og har I brug for yderligere informationer for at vurdere sagen, så skriv endelig tilbage. Med venlig hilsen Nina Munkholm og Hector Diaz
Foreningsnavn: A/B knudepunktet

Vores svar fra

Kære Nina Munkholm
Det er ikke indenfor portalens område at rådgive om salgsmuligheder. Jeg vil derfor foreslå at I retter henvendelse til jeres administrator der vil kunne give jer en rette snor. De kender ejendommen og dens økonomi.

Med hensyn til hvorvidt I kan forblive en andelsforening uden bestyrelse har du ganske ret det kan I ikke. Såfremt I ikke kan finde en bestyrelse skal foreningen sælges og idet det er en gammelejendom vil den ikke kunne udstykkes og I vil derfor atter blive lejere.

Håber I finder en løsning.

Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk

Navn: Nina Munkholm

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.