Salg: Hvis jeg ikke kan sælge andelen
Spørgsmål: Jeg er i færd med at sælge min andelsbolig, fordi den er blevet for dyr for mig at sidde, og fordi jeg går på efterløn til næste år. Der er jo mange andelsboliger til salg p.t. og jeg kan frygte, at den bliver svær at sælge. Vi har ingen venteliste her i ejendommen. Mit spørgsmål er: Hvis jeg ikke kan sælge andelsboligen selv, skal andelsboligforeningen så overtage den efter en hvis periode? Og betale mit indskud tilbage til mig. Jeg ejer jo ikke boligen, jeg har kun en andel i den. Jeg ved ikke om jeg skal være medlem el.lign. for at få svar – jeg håber at I kan svare mig alligevel.
Hvis andelsboligforeningen benytter standardvedtægten – eller noget der minder om den – vil det som hovedregel være dig som andelshaver, der hæfter for betaling af boligafgift m.v. indtil andelen er overdraget, ligesom det er dig, der selv bærer risikoen for salget af din andelslejlighed. Andelsboligforeningen har således hverken mulighed for eller pligt til at tilbagebetale andelsindskuddet
Held og lykke med salget.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk
Flere spørgsmål