Salg efter generalforsamling: Hvordan sættes andelskronen?
Hej Vi vil sælge vores andelsbolig med overtagelsesdato efter den næste generalforsamling, hvilket vi har meddelt vores administrationsselskab. Nu er vi imidlertid kommet i tvivl om hvornår værdien af andelen opgøres i forbindelse med salget; er det pr. overtagelsesdatoen? eller den dato vi meddeler administrationsselskabet/bestyrelsen at vi vil sælge lejligheden? Har det nogen betydning om lejligheden bliver vurderet før eller efter generalforsamlingen.
Som udgangspunkt er det aftaletidspunktet, der er afgørende.
Hvis overtagelsesdagen ligger efter en generalforsamling, hvorpå andelskronen skal vedtagtes, er det i praksis anerkendt, at der kan ske en efterregulering af andelskronen, SÅFREMT dette er udtrykkeligt aftalt i overdragelsesaftalen.
Vedrørende vurderingen af forbedringer/mangler, vedligeholdesesstand etc. har vurderingstidspunktet – under forudsætning af, at der ikke går for lang tid – kun betydning, såfremt der er sket en ændring i forhold til de ting, der er blevet vurderet.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk
Flere spørgsmål