Salg af hus
I 2002 købte jeg et hus på 143 m2 til min datter der blev skilt og stod med 3 børn. For at de kunne blive i området, købte jeg et hus på tvang til 805.000 kr. Der blev optaget et lån på 130.000 ved købet og der er på nuværende tidspunkt afdragsfri lån i huset. Samt gæld på boligkredit på 60.000. Det skulle vise sig at være et dyrt køb. Jeg skylder 801.000 på det. Jeg har lagt over 100.000 kr. i hårde hvidevarer nye vinduer og døre, rep. af tilbygning hvor loftet var råddent, det elektriske farligt og blev udskiftet. Der er lejekontrakt mellem min datter hun betaler den husleje ejendomsmægleren regnede ud at det ville koste at bo der, såfremt det var en fremmed jeg lejede ud til og der er samtidig knyttet en boligkredit til huset og kun til det hus, da jeg /vi min mand og jeg har holdt det hus fuldstændigt adskilt fra vores egen bolig og økonomi. Uden den boligkredit ville jeg ikke kunne klare alle de ting der i tiden løb er dukket op. Hvordan står jeg hvis jeg ønsker at sælge huset. Samme år 2002 fik min mand konstateret uhelbredelig knoglemarvs kræft og årene er gået ud og ind af sygehuset, så alt i alt er livet gået sin gang og tanke om skat vedr. salg osv. har ikke være en del vi har haft i tankerne. Nu læser jeg så på nettet at jeg bliver beskattet med 60% ved evt. salg. Bittert bittert, da jeg ikke har tjent på huset, men muligvis kunne få en lille gevinst ved salg, ser det ud til at skat og ejendomsmægler snupper den største bid af kagen. Hvad hvis jeg selv bor i huset eller hvis min mand og jeg flytter ind i det hus? Hvordan står vi så stillet.
Det med 60% i skat er sådan set rigtigt nok, men kun på det beløb du tjener på salget. Og da du har haft ejendommen i 6 år, og måske ikke kan få meget mere for den end det du har givet med tillæg af udgifter til reparation o.l., så tror jeg ikke at skat bliver det største problem. Der er selvfølgelig også den mulighed, at du eller din mand flytter hen i ejendommen (hvis der er plads til det), men så langt burde det ikke komme. Du kan eventuelt kontakte dit lokale skattecenter, der vil kunne berolige dig i helt præcise vendinger.
Venlig hilsen
Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail: hju@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål