Salg af andelsbolig – ulovlig isoleringsplader
Kære Avodan, Vi er en bestyrelse, som har fået en sag til behandling. En andelshaver køber en andelsbolig i 1995 i kælderlejemål med isoleringsplader, som en tidligere andelshavere har opsat. Disse er idag ulovlige og blev ikke opdaget ifb med overdragelse i 1995. Andelslejlighed er nu sat til salg og ekstern vurderingsmand har gjort opmærksom på ulovlighed. Andelshaver vil have forening til at betale udskiftning af isoleringsplader, MEN hvem skal betale – Andelsforening eller andelshaver – er der domme på området ? Andelshaver har vel også et ansvar køb af lejlighed i 1995 og efterfølgende sikre sig at overholde regler omkring ulovlige plader. Forenigens vedtægter omkring vedligeholdelse siger at andelshaver hvidtning og tapetisering m.v Har det nogen betydning for afgørelse ? Er isoleringsplader bygningsbestanddel eller tapet som er sat uden på væk af tidligere andelshavere ? Vi glæder os til et hurtig svar. Hvis du som advokat mener at kunne vinde ovenstående sag, hvad koster det at køre sagen.
Foreningen har ikke ansvar for en andelstagers ulovlige opsætning af isoleringsplader. Det er altså et mellemværende mellem den tidligere og den nuværende andelstager. Det er altså ikke foreningens problem, men den sælgende andelstagers problem. Foreningen skal sørge for at forholdene bliver lovliggjorte og fratrække
udgiften til lovliggørelse i det beløb som sælger får udbetalt fra foreningen.Hvis foreningen bliver sagsøgt af den sælgende andelstager for afhjæpningsudgiften, vil foreningen formentlig i sin ejendomspolice have tegnet en retshjælpsforsikring.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål