Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Salg af andelsbolig /tvist med bestyrelsen

Jeg skriver på vegne af min mands søn som skal sælge sin andelsbolig. Lejlighedens andelskrone er sat og der har været synsmand på med hensyn til slitage og forbedringer. I rapporten beder man om at et gulvbræt bliver repareret. Bestyrelsen stiller med en håndværker der kan udbedre brættet. Da han fjerner brættet konstaterer han at der er for langt mellem lægterne til at gulvet som er 25mm tykt er lovligt.
Der kræves nu at vi lægger et nyt gulv på 30mm. Det kan vi sådan set godt acceptere. Men i 2008 da min mands søn køber lejligheden betaler han 14.000 for gulvet som blev lagt af tidligere ejer i 1999. Det beløb mister han. (det er forøvrigt foreningens håndværkers søn der boede der og lavede gulvet) han har jo fremvist regningen da han sælger i sin tid til bestyrelsen som har godtaget gulvet.
Mit spørgsmål er: Har vi en god sag hvis vi sagsøger tidligere ejer om at få pengene fra gulvet retur da han jo tilbage i 1999 har lagt et ulovligt gulv? Og hvad med bestyrelsen? har de noget ansvar for at have godkendt gulvet i 2008 sammen med synsmanden?

Vores svar fra

Hvis der er lagt et gulv i lejligheden, der ikke opfylder de dagældende forskrifter i 1998 og/eller som ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, vil der som udgangspunkt være tale om en ”mangel” i juridisk forstand.

En mangel giver jer som udgangspunkt adgang til at kræve et afslag i købesummen eller erstatning hos sælger for den udgift, som I får til udskiftning. Medmindre at manglen bliver betragtet som ”bagatelagtig”, men det er nok næppe tilfældet i jeres sag, hvis bestyrelsen ligefrem kræver udbedring. Så uden at kende jeres udgift til at få forholdet udbedret korrekt, vil jeg mene, at I som udgangspunkt har en god mulighed for at rette krav mod sælger, herunder fordi det nok er en skærpende omstændighed i forhold til et erstatningsansvar, at der er tale om ”gør det selv arbejde”.

Umiddelbart vurderer jeg ikke, at der er grundlag for at rejse krav mod vurderingsmand eller bestyrelsen, medmindre det burde have stået klart for vurderingsmanden, at afstanden mellem støerne/lægterne var så stor, at et 25 mm gulv var et forkert valg. Det har nok været vanskeligt at konstatere blot ved en alm. visuel besigtigelse.

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat
ADVODAN | Glostrup Torv 6-10 | 2600 Glostrup | Denmark

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.