Sælgeren fortrød
Hej igen panel. Denne forespørgsel skal ses i forlængelse af det spørgsmål med titlen “Sælger fortryder” jeg fik svar på 22.10. Sælger fortrød handelen. Nu står jeg så tilbage med en synsrapport til 3.500 kr. administrator mener at jeg skal betale. Den er i princippet ubrugelig og hvad skulle jeg dog med den, hvis jeg ikke skal flytte? Det er nu ikke mig der har sat hele cirkussen i gang. Lånet nåede jeg at annullere og uden omkostninger. Bankmanden synes hele forløbet har været mystisk ved at himmel og jord på den måde kan blive sat i bevægelse. Man kunne jo forestille sig en situation, hvor man både havde sagt hus og job op, for at efterfølgende stå uden tag over hovedet. Til sidst er jeg ikke synderligt begejstret for administrator som jeg synes modarbejder. I sidste ende er jeg jo vedkommendes arbejdsgiver. De siger bare, at man skal tage sine dispositioner. Det har jeg så sandelig tænkt at gøre ved en evt. fremtidig handel. Så må jo sælgers underskrift være på plads, inden jeg overhovedet ansøger om lån, får synsmand til at komme, opsiger min nuværende lejlighed mv. Ganske usmidigt.
Hele din oplevelse har været atypisk og du må glæde dig over at der ikke skete værre økonomisk skade for dig. Den der bryder aftalen skal i princippet betale således at den anden holdes skadesløs, men det lave beløb er ikke værd at køre en sag på.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål