Rotter – skadedyr el. husdyr
Jeg er formand for en lille andelsboligforening, hvor vi igennem mange år har været vidner til at en andelshaver har de såkaldte tamrotter i boligen. Det er så nyt for os at det fungerer som enternat, hvor dyreværn, Falck osv. kommer og afleverer rotter. Der er pt. 32 rotter i boligen hvor der mange gange har været omkring 60 stk. Der har igennem en lang periode været en del klager over lugtgener og det er bestyrelses opfattelse at dette dyrehold ikke er acceptabelt. Vi har i vores vedtægter ikke udspecificeret husdyr, men mener dette er i overkanten også med sigte på forsikringsproblemer hvis rotterne underminerer ejendommen. Har i erfaringer fra lign. sager? Vi har sendt sagen i retten mhp. ekskludering hvis ikke rotterne fjernes.
Jeg er lidt usikker på hvad du gerne vil have svar på.
Hvis I ikke i jeres husorden har reguleret forholdet omkring husdyr, må det som udgangspunkt fortolkes som, at man godt må holde husdyr.
Jeg antager at I har søgt advokatbistand mht. eksklusionssagen, idet der er en række faldgrupper man skal være opmærksom på i sådanne sager.
Udgangspunktet er imidlertid, at en andelshaver naturligvis ikke må være til gene for sine naboer, og i meget slemme tilfælde vil en andelshaver kunne ekskluderes som følge af tilsidesættelse af god skik og orden, hvor andelshaverens flytning er påkrævet.
Andelshavere er som udgangspunkt underlagt de samme restriktioner og beskyttelsesregler som følger af lejeloven, med mindre I har aftalt andet.
Såfremt du ikke har fået svar på dit spørgsmål er du naturligvis velkommen til at henvende dig igen og uddybe hvad du ønsker besvaret.
Med venlig hilsen
ADVODAN HOLBÆK
Rasmus Nilsson
Advokatfuldmægtig
ADVODAN | Havnepladsen 4-6 | 4300 Holbæk
Tlf: 59 43 44 45 | Fax: 59 44 53 75
Email: rn@holbaek.advodan.dk | www.advodan.dk/holbaek
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål