Renovering af Badeværelse ved salg
Jeg er ved at skulle sælge mig andelslejlighed og er kommet i en ærgerlig situation. Bestyrelsen forlanger at køber skal betale 150.000 ekstra for at få renoveret baderummet(2,1m2 inkl. wc) til ‘nyopført standart’. Dette skal ske indenfor et halvt år. Jeg er selv blevet sat til at skulle betale 30.000 for dårlig vedligeholdelse. Jeg er egentlig meget uenig i at jeg ikke har vedligeholdt da jeg indenfor de sidste 5 år dokumenteret har fået skiftet wc, nyt beton omkring wc, fået skiftet blandingsbatteri, har vedligeholdt vinduet(ingen angreb af skimmel eller andet), har vedligeholdt vægge og fliser – skiftet fuge ud og malet jævnligt. Ingen løse fliser overhovedet. Jeg kan dog leve med at jeg skal af med 30.000 ud af min fortjeneste. Mit problem er nu at min andelslejlighed er, sammenlagt med de 150.000 kr køber skal betale, kommet op på en pris hvor ingen reagerer på mine annoncer og ingen er overhovedet interesseret i lejligheden. Er det virkelig lovligt at en andelsforening kan kræve renovation/nyopførelse af badeværelse og lægge prisen oven i min salgspris så jeg ikke kan få solgt lejligheden? Jeg er helt bekymret over denne sag, og pludselig står jeg og skal sælge en andelslejlighed til 903.500 i stedet for de 771.000 den er vurderet til- og samtidig kan køberne jo få en tilsvarende ejerlejlighed til den pris i samme område. Please hjælp mig. Kan jeg gøre noget som helst ved denne situation?
Du er en lille smule på herrens mark, idet bestyrelsen for foreningen jo er den der sætter priserne. Du skal dog have din del af den dokumenterede udgift til renovering. Hvad angår vedligeholdelse, så er det svært for mig der ikke har set arbejdet før eller efter at vurdere hvorledes standarden er eller har været, og derfor skal der en uvildig skønsmand til at se på det. Problemet er blot, at det kan du opregne at skulle betale selv, helt eller delvist, så det kan blive en dyr dokumentation.
Som jeg forstår dit spørgsmål, så har du forsøgt at tale dig til rette med bestyrelsen, forgæves, og derfor har du faktisk ikke mange andre muligheder end en domstol. Men før det sker, vil jeg anbefale dig, at tage kontakt med en lokal advokat, og så gå problemerne igennem med ham, og eventuelt lade ham se på forholdende direkte. Det er nok i sidste ende det billigste.
Venlig hilsen
Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail: hju@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål