Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Regler vedr. “byggesjusk” / informationspligt

Spørgsmål: Hej Vi har for godt ½ år siden købt en andelsbolig hvor vi betalte et pænt stort beløb for foretagne forbedringer, bl.a. renovering af badeværelse. På en netop afholdt generalforsamling har vi nu fået oplyst at foreningen på sidste generalforsamling har besluttet at renovere badeværelser i 12 af foreningens 16 huse på grund af byggesjusk som skulle stamme tilbage fra byggeriet i 1986. Ingen klagede dengang, og byggefirmaet gik angiveligt konkurs kort tid efter. 3 af husene har selv betalt for istandsættelse (bl.a. vores), og 1 hus er vurderet til at være uden skader. Vi blev ikke ved salget informeret om denne vedtagelse, hverken af sælger eller af foreningen. Sælger oplyste at nogen i foreningen havde foreslået renovering, men mente ikke at dette nogen sinde ville blive gennemført. Samtidig fik vi af både sælger og foreningen oplyst at foreningen vil være gældfri om en kort årrække på ca. 10 år. Beslutningen om renovering betyder en låneoptagelse på godt 1 mio. kr. som et 30-åri gt lån som vi selvfølgelig også kommer til at betale og hæfte for. Vi mener derfor at vi der har fået renoveret, har ret til en frikøbelse af vores forbedringer til samme værdi som det ville have kostet at skulle renovere vores badeværelse hvis vi ikke selv havde betalt herfor – er det korrekt? En del af andelshaverne er imod dette, men det blev besluttet at udskyde en afstemning til en ekstraordinær generalforsamling. Der foreligger ikke dokumentation for byggesjusk – skal der ikke være det? Hvilke undersøgelser skal være foretaget, og af hvem? Er der ikke nogen regler om forældelse på dette område således at det ikke er foreningen der skal bøde for de påståede skader? Renovering af badeværelser falder jo normalt ind under de forbedringer andelshaver selv skal sørge for. Har foreningen ikke i lighed med sælgeren pligt til at informere om sådanne økonomiske forhold ifm. salget til os? Og kan vi i så fald kræve erstatning for manglende information? Der er ikke nævnt noget om byggesjusk i seneste referat, blot at spørgsmålet om badeværelser blev diskuteret og at man havde besluttet at indhente konkrete tilbud før der blev truffet beslutning. Vi føler os ført bag lyset og vil være taknemmelige for et hurtigt svar på email. På forhånd tak. Venlig hilsen Susan

Kære Susan  Det gør mig naturligvis ondt at I føler jer snydt i forbindelse med købet af jeres andel, men så længe et projekt ikke er forelagt en generalforsamling til godkendelse er der ikke pligt til at oplyse om det, man kan jo ikke vide om det bliver vedtaget og i hvilken form. Som du beskriver projektet går det ud på at foreningen renovere badeværelserne i størstedelen af foreningen, dette er der intet til hindre for kan vedtages idet man blot skal være klarover at forbedringer dermed også tilhøre foreningen. Hvor du har betalt for dit badeværelse og vil få en forbedringen ved salg vil en andelshaver i en af de boliger hvor foreningen har foretaget forbedringen ikke få noget for denne. Der er mange måder at vedtage et projekt som dette på, feks. kunne en løsning jo være at kun de der fik renoveret badeværelser betalte og at denne betaling blev opkrævet som et særforbedringstillæg. Dermed vil I ikke skulle deltage i betalingen men fortsætte med den nuværende boligafgift. Dette er blot en af mange muligheder idet det i dag er blevet mere og mere almindeligt at den enkelte andelshaver selv betaler for badeværelsesrenoveringen idet der jo er gode lånemuligheder der samtidig giver mulighed for rentefradrag hvilket ikke vil være muligt såfremt foreningen optager lånet og udføre renoveringen. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk

Vores svar fra
Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.