Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Arbejdernes Landsbank

Radiatorer og punkterede ruder

Er det foreningen eller mig, der skal betale for udskiftning af punkterede ruder og for vvs-bistand til en radiator, der ikke vil varme (fjernevarme med installations skab i hvert hus), når vedtægterne har følgende ordlyd: “En andelshaver er forpligtet til at foretage al vedligeholdelse inde i boligen, bortset fra vedligeholdelse af centralvarmeanlæg og fælles forsynings- og afløbsledninger og bortset fra udskiftning af hoved- og bagdøre samt vinduer og udvendige døre. En andelshavers vedligeholdelsepligt omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, såsom for eksempel udskiftning af gulve og køkkenborde. En andelshavers vedligeholdesespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde.”

Vores svar fra

Ja, i henhold til den ordlyd, som du refererer i dit brev (uddrag fra jeres vedtægter), så skal du betale for radiatorer.
Betegnelsen centralvarmeanlæg omfatter de rør, som forsyner hver enkelt radiator med varme. Med mindre radiatorer og termostater er separat nævnt, så skal du selv betale for reparation og udskiftning af disse dele.
Vinduer derimod står positivt nænt, som noget foreningen skal vedligeholde, hvorfor foreningens naturligvis også skal betale. Normalt har en andelsboligforening en glas- og kumme-forsikring, som vil dække punkterede ruder.
Med venlig hilsen
Colliers Ejendomsadministration A/S
Carsten Volden
Codanhus – Gammel Kongevej 60 – 1850 Frederiksberg C

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.